Intet er umuligt - for den der baerer viljen i hjertet (hmm right) Thai-Visum

jeg baerer virkelig viljen i mit hjerte, men let er det sku ikke at faa sit visum til thailand og heller ikke billigt. Vi snuppede en bus fra Chiang Rai til Udon Thani (en by man absolut ikke gider vaere i) og saa videre med en bus derfra til graensebyen Nong Kai. I alt en lille bustur paa 14 timer og vinderen af den fantastisk sygdom - INFLUENZA wuhuu.

Nong Kai skulle egentlig vaere en meget hyggelig by, men blandingen af sindsygt regnvejr og mine hyppige toiletbesoeg, saa jeg egentlig ikke saa meget af den. Naeste dag gik turen videre til Laos, og det var ikke sjovt, da min influenza, nu havde forvandlet sig til mavekramper og kvalme. TUREN: Tuktuk til graensen - betale 30 dollars for Laos visum (igen) plus 1 dollar pga. det var soendag - bus over broen - taxa fra den anden side af broen til Vientiane.

Vi valgte at bo paa det samme guesthouse som vi var paa sidst, da det var ganske udemaerket og dem der arbejdede der var saa soede ved os da vi var ude for vores motorbike uheld. - jeg var utrolig glad for at vaere fremme og se en seng og bare ligge ned og kramme min meget beskidte hovedepude.

det skulle saa vise sig at det ville tage 2 dage at faa visum til thailand, og da vi ankom paa en soendag, var der selvfoelgelig lukket den dag, men men men - der var sjovt nok ogsaa lukket om mandagen. det ville sige at vi foerst ville faa vores visum om onsdagen wuhuu, og det ville lige koste os 600 dkr, WTF. (kan man hoere en smule negativitet i min skrivning - tror jeg vidst nok)

vi var altsaa fanget i Vientiane i 4 dage og med sygdom (endnu bedre) men naar det saa er sagt, var det det rette tidspunkt at ligge sig syg paa. Da vi allerede har set byen, og de ting der er vaerd at besoege, og vi paa ingen maader kan komme vaek her fra foer vi faar vores visum, ja saa hvorfor ikke vaere syg. - I det mindste var der TV paa vaerelset, saa det er rimelig meget hvad jeg har tilbragt min tid paa de sidste 4 dage.

Ej fik mig selv overbevist om at jeg var rask anden dag vi var her, og tog med mette i Vientiane Swimming pool, men det var en kort fornoegelse. blev der max en time og saa tilbage til at kramme min pude :(

Mette svoemmer lige forbi

Nu har vi endelig faaet vores visum og om en halv time bliver vi hentet af en bus der koere os til graensen og forhaabenlig er vi i Bangkok i morgentidlig, med glade maver igen :)

Utrolig glad for sit nye dyrer visum