tirsdag den 29. marts 2011

Sving benene op og slap af i Don Det

Efter et par dage i Tha Kheak, fortsatte rejsen ned sydpaa til vores sidste stop i Laos, Sii Pang Don (4000 oeer) - da vi ikke kunne faa en bus direkte dertil skulle vi skifte bus i Pakse. - Da vi kom til Pakse omkring lidt i 4 om eftermiddagen, faar vi fortalt at busserne til Sii Pang Don kun gaar om morgenen. Efter den info havde vi to valg, 1) bliver i Pakse natten over, og tage den foerste bus videre dagen efter, eller 2) tage en slags jeepney videre her klokken 4. Vi valgte at tage den lokale jeepney, som var pakket med varer, som de lokale som de skulle have med hjem til deres landsby.

Party bussen til Pakse


Efter en del timer (tror det tog 4 timer) og en masse stop, og en masse stoev - vaelger vores "jeepney driver" at stanse bilen og sige at nu koerte han ikke laengere. vi anede ikke hvor vi var, situationen mindede lidt om da vi var paa filipinerne og skulle fra Manila til Banaue. Vi spurgte vores driver hvor vi var henne, men han kunne ikke et ord engelsk og med det bedste tegnesprog, fik vi ham til at pege hvor hen der laa et guesthouse.

Mette i Jeepney

Naeste dag finder vi ud af at vi ikke er saerlig langt fra hvor vi ville hen. Vi var i den by paa fastlandet hvor baadene sejlede hen til en af oeerne. Vi pakkede vores rygsaekke og hoppede ombord paa en lille baad, der saa sejlede os hen til oeen Don Det.

I lonely planet staar der, at jo mere sydpaa man kommer i Laos, jo mere afslappet bliver ens hverdag og omgivelser - og det maa man sige at de har ret i. Don Det er en lille oe, der ligger saa taet paa Campodia at man kunne svoemme der hen - og det var meeeeegeeeet afslappende. folk der boede der og selv turisterne og backpackerne der var der chillede bare rundt i den lille gade paa oeen.

Slapper af i vores hammork

Vi fandt et lille sted der havde bungalows med en haengekoeje paa terrasen hvor vi slog os ned. Efter et par timer var vi allerede traet af at alt gik saa langtsomt, og der skulle ske noget, saa vi legede to cykler og cyklede hen til nabo oeen hvor der var en vandfaldt. (ja ved godt at vi efterhaanden har set en masse vandfald, men de er alle sammen forskellige og unikke paa hver deres maade) dette vandfald var utrolig vildt og ret bredt. selve faldene var ikke saa hoeje, men det var ikke lige et sted hvor jeg ville falde i vandet, og der er ogsaa repoteret doede, da folk har proevet at svoemme for taet paa det.

Mig ved Vandfald

Mig ved vandfald


Efter vi havde kigget lidt paa vandfaldet og taget en masse billeder, satte vi os over til en lille bod, hvor vi fik noget koldt og drikke. her laa vi i hver vores haengekoeje og slappede af, da Mette fik sig en ny lille ven. En lille Laos dreng, der var vild med kamera - Mette viste ham hvordan man tog billeder, og saa gik det ellers staerkt med at tage billeder af alt.

Mette og vores nye lille Lao ven



Saa gaar turen hjemad


Da vi kom tilbage fra vores lille cykeltur, gik vi ud for at spise og bagefter satte vi os paa en lille bar og hyggede. Mette tog hjem efter lidt tid da hun var traet efter gaarsdagens lange bus/jeepney turer, men jeg blev og hyggede mig med 4 engelsker fyrer og 4 norske piger. Som jeg har naevnt foer, saa har Laos "lukkelov" - alle barer og restaurenter skal vaere lukket inden kl 11. Saa da klokken var lidt i 11 blev vi smidt ud af baren, og besluttede os for at hoppe ned til stranden, taende et baal og hygge videre der nede. flere mennesker joinede os og det var super hyggeligt.

Mig og mine nye engelske "buddy"

Resten af de engelske drenge


Naeste dag sov vi laenge og virkelig tog Don Det afslapning stilen til os, da vi det meste af dagen bare hang ud paa en resteurant ved floden der havde haengekoejer, hvor vi baade spiste morgenmad og frokost og imellem det bare slappede af og laa og laeste. - men hen paa eftermiddagen blev Mette for restloes og lokkede mig med paa at leje to tubes og tube ned af floden.

hvis man har laest indlaegget omkring Vang Vieng, taenker man sikkert "ohh fucking no" men tubing i Don Det er noget helt andet. lige som alt andet paa oeen, saa gaar selv tubing i slowmotion. Vi var de eneste to der tubede paa det tidspunkt, der var ingen barer og musik - bare Mette og Jeg stille og roligt ned af floden. Da der ikke var nogen rigtig stroem finder vi ud af at det nok ville tage os paent laenge at tube rundt om oeen, og beslutter derfor at plaske ind til land og gaa tilbage til byen.

Efter vores hyggelige lille tubing tur, satte vi os ned paa den samme bar hvor jeg havde festet dagen foer, idag viste de saa bare film, saa endnu engang laa vi bare og chillede indtil vi tog videre for at finde noget aftensmad.

Der sker ikke meget paa Don Det, men det var super skoent ligeat have nogle afslppende dage, foer turen gaar videre til Land nr. 5 - Campodia. Bye Bye Laos - selvom du har vaeret lidt af et ulykke lad for os, har du ogsaa vaeret fab.

Tak til de dejlige mennesker vi har moedt i Laos: André (vores braziliener ven) - Frederika og hendes kaereste (som vi tubede med) - Poul og Jack og de to par fra australien og england (som vi sejlede i grotte med) og til sidst mine 4 engelske buddies for en sjov og hyggelig aften i Don Det.

- Billeder til de sidste 2 indlaeg, kommer lig saa snart jeg finder et nogenlunde hurtigt internet

lørdag den 26. marts 2011

Thakhek og Tham Kong Lo

Saa gik turen videre fra Vientiane til Thakhek. En rimelig smertefri bustur, uden nogen problemer (SKOENT) da vi kom til busstationen, tog vi en tuk tuk til Thakhet Travel Lodge, et super hyggeligt og rigtig backpacker agtigt sted. Vi kom ehen paa aftenen, saa vi besluttede os for bare at spise paa guesthouset og gaa tidligt iseng. vi bestilte en tur til Tham Kong Lo den foelgende dag, sammen med 7 andre backpackere - et australsk par, et engelsk par, en amerikaner og to fyrer fra england.

Naeste dag skulle vi tideligt op, for vi skulle allerede koere klokken halv 8 om morgenen. som alle andre koereture i Laos , saa var det en "bumpy ride" - men super hyggelig da vi sad og delte rejse historier med alle de andre.

Inden vi ankom til grotten, stoppede vi og spiste nogen frokost. efter frokost kom vi hen til grotten, hvor vi legede nogle pandelygter og saa blev parret 3 og 3 sammen til hver baad. inden man kom ind i grotten var der saa smukt, groent over det hele og en smuk krystal blaa soe.

Mette og jeg inden vi skal i grotten

Mig med laekker baggrund

Modelpose fra Mette

I starten var det en smule uhyggeligt at selje igennem grotten, for der var tusmoerkt og baaden var utrolig lille, saa vandet var 3 cm fra at vaelte ind i baaden.

Grottens indgang

Efter 10 minutters sejltur i grotten stoppede vi hvor vi kunne gaa igennem paa en sti igennem grotten og se hvor vandet fra loftet dryppede ned og formede nogle utrolig smukke skulpture, som tager flere tusinde aar undervejs.

Inde i grotten

Mette med flot pandelygte i grotten

Bagefter hoppede vi paa baaden igen og sejlede hele vejen igennem grotten. det var saadan en surrealistisk oplevelse. det er svaert at beskrive. selvom man ikke kunne se saa meget, da vi kun havde lys fra vores pandelygter, var atmosfaeren saa utrolig og man kunne ane hvordan grotten var formet. pga at det er "dry season" maatte vi hoppe ud af baaden et par gange, da vandet ikke var dybt nok til at vi kunne sejle igenne, og saa trak vores baadmand den fri.

Mig paa den anden side af grotten

Paa den anden side af grotten fik os lige en forfriskning i en beerlao og en pepsi, inden vi vendte om og sejlede tilbage igennem grotten igen.

Smukke Mette, nu med manglede solbrilleglas

Efter vores baadtur gennem grotten havde vi tid til at slappe lidt af. lige uden for grotten var der en helt fantastisk smuk Soe/enden af floden, hvor man kunne bade. der var ogsaa nogle klipper man kunne hoppe ud fra, saa der gik der legebarn op i mig og der plaskede vi rundt en lille halv time inden turen gik tilbage til Thakhek igen.

Mig oppe paa klippe, parat til hop

Vores lille strand uden foran grotten



Vi valgte at blive en nat i Thakhet inden vi tog bussen videre til Si Phon Don (4000 oeer) som vil vaere vores sidste stop inden turen gaar videre til Campodia.

onsdag den 23. marts 2011

Velsignelse eller forbandelse i Luang Prabang

Som jeg skrev i min blog over Luang Prabang, saa lige inden vi rejse videre blev vi "velsignet" af vores soede Guesthouse ejer, men jeg er begyndt at tvivle paa den velsignelse og tror mere at han har sendt en forbandelse med os. lad mig forklare, lige siden Luang Prabrang, kan man vidst godt sige at vi har vaeret fuldt af lidt uheld.

1) Jeg minster Mettes kamera da vi var paa tubing tur i Vang Vieng, og da floden er mudret og der var meget stroem, var der ikke en chance for at vi kunne dykke ned og finde det igen.

2) Dagen efter tubing, vaagner vi begge op med en masse blaa maerker og vi er oemme over det hele.

3) Da vi kommer til Vientiane, tager vi paa indisk restaurent og ender med begge to at ligge syge hele natten.

4) Vi lejer "motorbikes" og ender med at falde og tilfoere vores allerede oemme kroppe, nogle ekstra krubsaar og en forstuvet tommeltod.

Padichith hvad end du har gjor, stop det - jeg klipper snart det armbaand jeg fik af ham under hans velsignelse af. og saa tror jeg vist nok at jeg skal til at "suck up to my lucky chicken again" saa vi kan komme af med vores bad luck. - hmm overtroisk meget, slet ikke.

- dette var bare et lille ekstra indlaeg, hvis ikke i har laest indlaegget om Vientiane, saa er det indlaegget efter dette -

Vientiane - meget maerkelig hovedstad

Saa er vi kommet til Laos hovedestad - Vientiane. og som regel naar man taenker hovedestad, eller det goer jeg i hvertfald, saa er det landets navle - en by der har alt, som er fyldt med store bygninger og travl hverdag med masser af traffik. mennn saadan er Vientiane paa ingen maader. Den ligner de andre byer vi har besoegt i Laos, maske bare lidt stoerre, men her er ikke saa meget traffik som f.eks Hanoi.

den foerste dag vi kom til Vientiane, var det simpelthen saaaaa varmt, omkring 40 grader, saa vi skyndte os at finde et guesthouse, saa vi kunne smide vores kaempe rygsaekke. Bagefter tulrede vi bare lidt rundt i byen og til aften spiste vi paa en indisk restaurent - BIG MISTAKE, det endte med at vi begge to laa syge hele natten.

Naeste dag var vi fuldstaendig smadret fordi vi havde vaeret oppe hele natten og det var saa varmt at vi ikke kunne overskue at tage ud og se en masse kulturelle ting, saa vi besluttede os for at slappe af paa vaerelset og senere tage hen til en pool, hvor vi kunne koele lidt af. - efter vores daarlige oplevelse med den indiske restaurent, spise vi den aften paa en lidt fancy, men ogsaa lidt dyre resteurent. Men det var tilgaengel super laekkert mad - fik dejlig boef hmmmm :)


Vores Hallo Kitty Motorbike

Da vi vaagnede naeste morgen, var vi klar til sigthseeing. jeg havde overtalt Mette til at vi lejede en motorbike, og koerte ud og saa en park fyld med sten buddhaer (Xieng Khuan), der laa 25 km ude for byen. Mette hoppede bag paa, og vi koerte der udad. det gik helt fint de foerste 24 km, hvor vejene var fine, men saa begyndte vejen at blive hullet, mudret, og fyldt med grus og loese sten. selvom vi koerte rigtig rigtig langsomt (heldigvis) saa skvatede vi paa vejen. Der skete heldigvis ikke noget alvorligt med os, men vi fik en masse skrammer og skrubsaar, og jeg tror jeg har faaet en lille forstuvning i min tommelfinger.


Der ud af paa motorbike - da alt var godt


Mig og mine skrammer: fod, knae, laar, skulder og albue


Vi satte os paa en lille sidevejscafe og skyllede vores saar, og besluttede os for at koere videre naar vi nu var saa taet paa Buddha parken. Parken var ikke saerlig stor, men tilgaengel var der buddhaer alle vejne. En kaempe liggende buddda, masser ef menneskestoerrelse buddhaer og kaempe hoveder af buddha.


Poserer lige sammen med kaempe buddha

Da vi var faerdige i parken, koerte vi tilbage paa motorbike, meget meget stille og kom tilbage uden flere uheld. det var rigtig meningen at vi ville have koert hen til et af lLaos mest kendte monomenter paa motorbike, men besluttede os for at tage en tuk tuk istedet. inden vi tog der hen, skulle jeg ned og aflevere motorbiken, og jeg var utrolig nervoes for hvad jeg skulle betale i erstatning, da jeg havde smadret det ene sidespejl og der var kommet en del skrammer paa den ene side, mennn heldigvis, saa de kun det smadrede spejl, hvilket jeg forklarede var gaaet i stykker fordi jeg havde kommet til at svinge min hjelm ind i den, og endte med at slippe med 100.000 kip = 70 dkr puhaa.

Da vi havde vaeret i bad og skyllet vores saar endnu engang, tog vi en tuk tuk ud til Pha That Luang - en kaempe tempellignende bygning i guld, som er Laos vigtigeste nationale monument og som symbolere den buddhistiske religion. Udefra saa det utrolig storstaaet ud, men da man kom helt taet paa, kunne man godt se at det manglede en smule vedligeholdelse.

Pha That Luang

Mig foran Pha That Luang


En ting der er sjovt ved Pha That Luang er at der er forskellige priser for at komme ind. hvis du er fra Laos koster det kun 2000 kip, og hvis du er for udlandet koster det 5000 kip. selvom 5000 kip kun er 3,5 dkr, saa synes jeg virkelig at det er diskreminerende.

Forskelsbehandling maa man sige


Da vi kom tilbage til byen, smuttede vi ud og spise aftens mad og efter koebte vi en masse smaa flag. (flagene til alle de lande vi kommer til at besoege paa vores tur) som vi saa vil sy paa vores rygsaek som et hyggeligt lille minde. i morgen tager vi videre til en by der hedder Thakhaek, hvor vi skal vaere aktive og sejle igennem en 7 km lang grotte og bade i vandfald og maaske trekke lidt i junglen, wuhuu.

mandag den 21. marts 2011

Solen er tilbage, sammen med vildskaben - Vang Vieng

Efter den sindsyge minibus tur fra Luang Pranbang til Vang Vieng, tjekkede vi ind paa et lille hyggeligt Guesthouse (Nam Song Guesthouse) og gik en lille tur ned igennem byens gader. da vores bustur tog 9 timer, istedet for de normale 6, var vi rimelig traette og hoppe relativt tideligt iseng.

Naeste dag vaagnede jeg rimelig tidligt, og til en glaedelig overraskelse - SOLEN. saa i stedet for at ligge og snuse den inde i sengen, tog jeg min bog og hoppede udenfor og noed morgensolen, indtil Mette og Andre vaagnede og joinede mig til morgenmad.

vi besluttede os for at idag skulle vaere dagen for tubing, saa efter morgenmad, gik vi paa jagt efter tubing udstyr - som bestod i et par tubing short (mine i blaa og mettes i pink) og en lille pengekat i vandtaet plastik. - vi havde aftalt med et hollansk par at snuppe en tuk tuk sammen med dem klokken halv 1.


Mette, Jeg, Andre og det hollanske par i tuk tuk paa vej til tubing

 klokken halv 1 stod vi nede og lejede vores "tubs" (store baderinge) og afsted med os, uden saadan helt at vide hvad vi gik ind til. da vi kom til drop off (man blev koert ca. 5 kilometer op af floden) og saa kunne man eller bare hoere hoejt musik. vi gaar ned til floden og saa ligger der barer paa hver sin side af floden, med dansene mennesker.

Andre og Mette med deres tub


Foerste bar - Q bar


Mette med sine nye tubing-short og foerste bucket

stemningen var fantastisk. man sad paa smaa taepper, paa bambus terracer, med en busket i haanden. ved naesten hver bare var der forskellige lege og aktiviteter - f.eks. beerbong, beer pingpong, spraymaling til krop, svinger udover floden osv. det var en sand legeplads for unge fulde mennesker. Jeg proevede to forskellige svinder der paa det hoejeste punkt hvor man gav slip var mellem 6-9 meter, moeg sjovt, men fordi det er "dry-season" er floden ikke saerlig dyb, saa man skulle passe paa med hvor man sprang.



Andre og Jeg paa platformen for man skule tage "the  sving"
Mig og Frederika i "the sving"


Mig, Frederika og Mette med spraymaling

Mig i "the sving"

Mette og Jeg der goer klar til at svinge


### for lige at springe helt tilbage til starten og proeve at forklare hvad tubing er saa kommer det her: naar man tuber ned af nam song floden faar man en stor badering. paa begge sider af floden er det barer, hvor de kaster reb ud til en og traekker folk ind til baren. turen ned af floden, helt ned til byen tager ca. 3 timer, men de fleste naar ikke laengere end til bar nr. 3-4 da det er der hvor der er mest gang i den, hvis man ikke naar tilbage med sin tub inden klokken 6, er der en der kommer og tager den og saa mister man sit depositum og maa tage en tuk tuk hjem. ###


Mette i sin Tub og med sin Bucket

hele oplevelsen var saa crazy og super sjov. dog med et par smaa uheldige indgreb. Mette og jeg byttede kamera, saa vi kunne tage billeder af hinanden i vores tubs, og saa kom jeg til at tabe hendes i floden. (kan man lige snakke om daarlig samvittighed) - en time senere faar jeg stjaalet mit kamera, mennn heldigvis er det bare en dansk pige der har kommet til at tage det, og faar det tilbage senere paa dagen (har man lov til at vaere heldig) vi blev alle sammen vaek fra hinanden, men havde hver vores festlig aften, dog med en del skrammer og blaamaerker dagen efter.

Mig der faldt ud af min tub ved en bar - AV
Stadig glade efter faldt og mistet kameraer

dagen efter tubing, var vi selvfoelgelig alle sammen en smule traette, men vi havde booket en kayak tur, ned af nam song floden (den samme flod som tubing) - heldigvis havde vi foerst booket den til kl. 14. det var en super fed kayak tur, med helt fantastisk udsigt til groenne omraader og bjerge i horisonten. vejret var ogsaa perfekt, men dejlig solskin. det var sjovt at kayake forbi alle barene, hvor vi havde vaeret dagen foer.


Klar til kayaktur

Mig og min oemme krop i kayak

Fuld fart paa Met Met og Cams kayak


turen ned af floden var ca. 10 km, og inden vi kom helt ned til byen, stoppede vi ved en grotte. for at komme hen til grotten fra floden skulle man igennem taet buskskab, saa man foelte helt at man var i junglen. grotten var helt moerk, saa vi fik pande lygter paa for at kunne se. vi var de eneste inde i grotten, og nogle steder skulle vi gravle igennem smaa hullet for at komme videre. for mig og mette var det okay, men Andre havde lidt svaert med det. super sjov oplevelse og meget anderledes fra den grotte vi saa i halong bay og den i Luang Prabang.


Mette og jeg med vores flotte pandelygter i grotten


Grotte billede
Ned og kravle, ellers maatte jeg blive i grotten

Sidste forhindring (stakkels mine knae)


aftenen gik stille og roligt med en tur paa restaurent, hvor vi spiste kaempe burgere og senere sad og saa friends. - for dagen efter gik turen videre til Vientiane, Laos hovedestad.

- synes alle der tager til Laos, skal tage til Vang vieng og tube - bedste pubcrawl ever.

fredag den 18. marts 2011

Buddhas taare - Luang Prabang

saa naaede vi til land nummer 4 - Laos. vi valgte at spare lidt tid og gik all ind og floej til Luang Prabang i stedet for at tage bussen, der ville tage mellem 20 og 40 timer. og noej hvor var det dejligt smertefrit. inden man saa sig om stod man sku i et nyt land.

Mette i vores gate - Luang Prabang

da vi kom til Laos regnede det, men luften var varmere end i Hanoi, saa vi var sikker paa at det bare var en lille byge. vi havde fundet et geusthouse i lonely planet der loed helt fint, saa der koerte vi hen. det laa mit byens centrum lidt nede af en gyde. klokken var allerede omkring 8 om aftenen da vi kom, saa vi tog bare ud og fik noget at spise og hoppede tidligt i seng.

Vores vaerelse i Luang Prabang

da vi vaagnede naeste dag, regnede det desvaerre stadig og det var rimelig koldt. og da vi havde brugt alt vores varme toej paa vores tur til Sapa og det var helt mudret til, blev vi noed til at sende det til vaske. vores foerste dag brugte vi paa at gaa lidt rundt i byen. Luang Prabang er fyldt med buddha'er, saa dem maatte vi selvfoelgelig ud og opleve. saa efter vi havde spist frokost gik vi lige tilbage til vores guesthouse, for at faa nogle varmere sko paa og saa moedte vi egeren af guesthouset, og han spurgte os om vi ville "med til temple" han var meget daarlig til engelsk, men saa soed, saa det ville vi selvfoelgelig gerne.

det tempel han ville vise os, var oppe paa toppen af en bakke der laa i midten af byen. der var en super udsigt der oppe fra, hvor man kunne se ud over mekong floden og hen til landings banen ved luang prabangs lufthavn. der var saa mange budda'er, og der var et sted hvor de buddhas footprint var. jeg synes ikke det lignede buddhas fodprint, mennn hvis det er det de vil tro, saa fair nok. paa bakken moedte vi ogsaa Andre, en fyr fra Brasilien, som var paa det samme fly som os fra Hanoi. Han rejser alene saa vi spurgte om han vi med ud og spise om aftenen. altid hyggeligt med en ekstra paa slaeb.


Buddha nr.1

Buddha nr. 2 kaempe stor

udsigten oppe fra toppen af bakken

Luang Pranbang nationale museum

Mig og vores nye ven (ejeren af vores guesthouse)

efter vi havde set en masse buddhaer og templet paa toppen af bakken, gik vi ned i byen og fik noget massage. det var okay massage, men moeg koldt. senere moedtes vi med Andre og vi fik noget varmt og drikke og gik derefter ud og spiste aftenens mad. Da der normalt er utrolig varmt i Laos, er alle restuarenterne aabne, og der er ikke rigtig nogen steder man kan gaa ind og faa varmen og jeg var gennembloedt. mennnn vi fandt et sted, en belgisk restyarent og bar, hvor man kunne gaa rigtigt inden for og faa varmen. her moedte vi 2 aeldre canadier, som vi drak en masse oel med, men i Luang Pranbang skal alle vaere hjemme og inden for deres doer inden midnat, saa det er ikke lige den store party by.

Mette og vores nye brazilienske ven Andre

Keep the beer coming

vores lille selvskab paa belgisk bar

naeste dag havde vi booket en heldagstur, hvor vi skulle ud og se nogle grotter, ride paa elefanter og se et stort vandfald, og desvaerre regnede det stadig. men vi tog stadig afsted. grotterne var ikke noget saerligt, isaer ikke i forhold til de grotter vi saa i halong bay, de var smaa men igen fyldt med buddhaer. efter grotterne var det tid til at ride paa elefanter, det var hyggeligt nok, men pga det daarlige vejr, var det saa koldt at man ikke rigtig kunne nyde det fuldt ud. vi valgte derfor efter at vi havde reddet paa elefanter at vi ikke gad se vandfaldet, vi ville hellere hjem under dynen og faa varmen.

Lower cave

Upper cave

Vores smaa elefantuser

om aftenen tog vi direkte ned til den belgiske restaurent og fik varmen og spiste middag der. og fordi man havde gaaet rundt hele dagen og vaeret kold og det havde vaeret en lang dag, tog vi tidligt hjem og sov.

saa er vi saa kommet frem til idag, og her stod vi op klokken 7, for vi skulle have en bus fra Luang Prabang klokken 8.30. - inden vi tog fra vores guesthuose, ville ejeren lave en lille cermoni for mig og Mette, hvor han velsignede os og gav os et armbaand vaer. da vi saa sad og ventet paa at blive hentet, viste vi ham at vi havde fundet hans geusthouse via Lonely Planet, og det viste sig saa at han ikke engang vidste at han stod i den. han blev saa glad og det endte med at vi foraerede ham Mettes Laos lonely planet, fordi han var saa glad.

- det var meningen at busturen skulle tage ca. 6 timer, men da det havde regnet et par dage, var vejene helt mudret til og en stor bus var koert fast og skulle graves ud. det gjorde at vi holdt stille i 3 timer, allerede i begyndelsen af vores tur. - saa nu er vi endelig naaet til Vang Vien og det er holdt op med at regne, saa vi haaber paa solskrin i morgen. BUDDHA GIV OS SOL

bus der er koert fast i mudderet

Sjov og ballade i vejkantet, imens en kran hev bussen i mudderet fri