Mudder-trekking i Sapa

Saa var tiden kommet til vores sidste stop i Vietnam, nemlig helt op nord paa til en lille bjergby der hedder Sapa. Sapa er kendt for sin smukke bjerge og rismarker. Vi havde bestilt vores tur fra hotellet ligesom vores tur til Halong bay, og da det gik smertefrit og uden nogle problemer, havde vi fuldt tillidt til at det samme ville ske paa denne tur, men det blev vidst en anden historie.

Vi havde booket en sovebus til Sapa, da det tager 10 timer, og da vi stiger paa bussen er det ikke ligefrem den slags sove bus som vi har vaeret vandt til. men saederne var store og kunne ligges langt ned, saa det var udemaerket.

vi bliver saa vaekket klokken 5.30 og smidt af bussen, og jeg der har vaeret i Sapa foer, kan jo sagtens se at vi ikke er i Sapa. de peger over mod noget der ligner et buskontor, og bliver bedt om at vente, og det goer vi saa. da vi har ventet i en halv time uden der sker noget, begynder vi at undre os og spoerger folk der er paa kontoret, hvornaar der kommer en bus der vil koere os til sapa, men der er ingen der kan snakke engelsk (OVERHOVEDET) - vi ser saa paa en tidstavle at der staar noget vi regner med at den kommer klokken 6.00 - men ved siden af er der saa skrevet med pen 7.30 - saa vi regner med at den kommer der. da klokken saa bliver 7.30 og der stadig ikke kommer en bus, begynder vi at blive bekymret. Mette sidder ligesaa stille og laeser i sin bog, hvor jeg bliver mere og mere rasende, da vi faktisk ingen kvittering har paa at vi har koebt denne tur, kun selve bus billetten og vi har ingen nummer til vores hotel i Hanoi.

Mette der sidder og laeser ubekymret i Cao Lai, hvor vi ventede 3 timer paa en bus

heldigvis finder jeg visitkortet til vores hotel i Hanoi og ringer ham op der har solgt os turen og brokker mig godt og grundigt, nu havde vi ventet i 2,5 time. han ringer saa til buskontoret og forklare dem vores situation paa vietnamesisk og heldigvis inden for den naeste halve time, kom der en bus der saa endelig koerte os til Sapa og da vi stod af bussen stod der en man og ventede paa os som kunne koere os til vores hotel - puhaa en tur.

vi er saa endelig kommet til Sapa og frem til vores hotel, men fordi vi var saa forsinket med bussen, har vi kun lige tid til at faa noget mere toej paa og saa afsted paa vores trekkingtur, med en sandwich i haanden. da vi moedes med vores gruppe, griner vores trekking guide af os, fordi vi har kondisko paa og alle andre har gummistoevler paa. vi finder saa hurtigt ud af hvorfor.

Rismarkerne i Sapa

Mette i sin smukke regn-kappe

Hele turen igennem er mudder, mudder og atter mudder. men da vi foerst kom os over tanken og ikke kunne goere noget ved situationen, tog vi det med et smil og havde det utrolig morsomt. der var en masse lokale "bjergkvinder" der guidede os igennem de smaa mudrede stier, for det var moeg klat, saa vi skvattede rundt i vores kondisko. vi skulle ned af de sindsygeste mudder bakker for at komme hen til den landsby hvor vi skulle spise frokost. vi ville serioest ikke havde kunne klare det uden de kvinders hjaelp.

Mig med de lokale "bjergdamer"

En af de syge mudder bakker vi skulle ned af

Mine Sko og Bukser efter mudder-trekking
 

Mette og mine hjaelpene bjerg kvinder

Efter frokosten var turen ikke saa mudret mere, men der havde jeg saa ogsaa mudder op til knaene, vi gik igennem nogle smaa landsbyer hvor der laa en masse smaa shops, hvor de solgte smykker og toej de selv laver. Bagefter tog vi tilbage til vores hotel og fik os et rigtig dejligt langt varmt bad, hvorefter vi hoppede tidligt i seng efter en lang bustur.

Det lokale hospital

Lokal kvinde med baby paa ryggen

Moedte lige en vandboeffel paa vejen

naeste da var vi saa smarte at efter morgenmad og inden vi tog paa tur, lejede et par gummistoevler af receptionen, saa vi ikke skulle igennem det samme som igaar. vi pakkede os ogsaa ekstra godt ind, for det var koldt dagen foer, med en smule regn og en masse taage. idag skulle vi saa ikke ud og gaa i mudder og saa skinnede solen helt fantastisk, saa vi maatte smide alle vores lag toej, for ikke at kamp svede.

det var en kort tur, der mest var paa trapper ned igennem smaa landsbyer og saa endte vi ved et vandfald, hvor der var noget musikshow, man kunne betale for at se, men Mette og jeg valgte istedet at side ude og nyde solen. turen hjem var opad, opad og opad, saa jeg valgte at skaane mine knae, der var rimelig traette efter gaarsdagens trekkingtur og tog en motorbike hjem til hotellet i steden for at gaa.

Mette og Jeg ved vandfaldet

Mig ved vandfaldet

Mig der tager en slapper i solen

efter frokost paa hotellet, havde vi nogle timer inden vi skulle afsted med bussen tilbage til Hanoi, saa der gik vi en tur ned igennem byen, der har en rigtig "skiferie" stemning. da solen skinnede og varmede saa dejligt, satte vi os paa en cafe terrace og fik noget koldt og drikke, hvorefter turen gik tilbage til Hanoi, denne gang uden stop og i en rigtig sovebus Halleluja.

- Nu er vi tilbage i Hanoi igen indtil i morgen, hvor vi flyver til Luang Prabang i Laos. Da vi efterhaanden har haft en del dage i Hanoi over flere omgange, har vi bare tulret lidt rundt og vaeret paa Highland coffee et par gange, hvor jeg fik den bedste kage "black forest" - chokoladekage med chokoladestykker og vaniliecreme og frugtstykker, mums. Om eftermiddagen tog vi en tur i biffen og om aftenen spise vi igen paa
Green Mango (hvor vi spiste en af de foerste dage i Hanoi).

Super laekker "black forest" kage

Saa i morgen skal jeg endnu engang sige farvel til mit elskede Vietnam, det har vaeret 5 skoenne uger, men glaeder mig ogsaa vildt meget til at opleve Laos, for alle vi har moedt siger at det er helt fantastisk. saa nu maa vi se. soo long - Vietnam