Mit livs stoerste frygt - i Sihanoukoville

Det her bliver nok det svaereste indlaeg jeg kommer til at skrive paa den her blog. men foer alt det kommer, vil jeg starte med det gode, det sjove og det positive.

Vi blev jo aldrig hentet af den foerste bus som vi havde bestilt, saa vi blev noed til at tage bussen senere, men det vidste sig at vaere held i uheld, for paa bussen, moedte vi nogle fyrer, som jeg havde snakket med i Don Det i Laos, saa det var super hygge. paa samme bus moedte vi ogsaa to andre fyrer fra Amerika, og det endte med at vi alle slog os ned paa det samme guesthouse og nye venskaber voksede hihi.

Ej alle fire 4 er skide sjove og godt selvskab, og de foerste dage i denne lille strandby havde vi en masse fede byture og hyggelige eftermidage paa stranden. En aften hvor vi paa en bar der hedder JJ, kom der en fyr der arbejdede paa baren og spurgte os om vi ikke skulle med paa deres boozecruise (koncept: feste paa en stor dobbeldaekker baad, bliver sejlet hen paa en lille oe, bade i vandet og have det skide sjovt) - saa jaa det ville vi selvfoelgelig godt, saa vi koebte alle sammen billetter.

Mig, Tyler, Jessie og Brent paa monkey republic

Tyler og mette der deler en bucket

Paa Stranden, hvor en dame "shaver" mine ben, med sytraad

Tyler der faar "shavet" sine nipples med sytraad

Dagen foer boozecruise blev jeg syg, og laa med feber og ondt i halsen, og det er ikke skide fedt at have feber naar det er 30 grader varmt, saa sove det kunne jeg godt glemme alt om. saa dagen efter, uden noget soevn, var jeg virkelig i tvivl om jeg var i humoer til at tage med paa baaden, men ville ikke gaa glip af det saa tog mig sammen og hoppe med de andre ned til stranden.

de foerste to timer var moeg sjove, vi dansede rundt og hyggede os. baaden stoppede paa et tidspunkt, saa man kunne hoppe i vandet og koele af og svoemme lidt rundt og lege. da alle kom op paa baaden igen, fortsatte turen hen mod en oe, hvor vi ville sejle ind til, men vi naaede aldrig oeen.

Ombord paa boozecruise

Jessie, Tyler og Brent

Tyler og jeg der svinger rundt i nettet

Lige pludselig vippede baaden til den ene side, saa alle blev vaeltet hen i den ene side, jeg faldt ind i en fyr og proevede at holde fast i loftet. men baaden stoppede ikke med at tilte, og lige pludselig laa baaden paa siden og der var vand over det hele og baaden blev ved med at synke. fordi jeg holdte fast i et net da den baaden foerst begyndte at tippe, fik jeg kludre min arm ind i nettet, og sad fast. selvom det sikkert kun har tage mindre end et minut, foeltes det hele somom alt gik i slowmotion. det var saa ubehageligt. havde absolut inden luft i mine lungere oghavde ingen ide om hvordan jeg kunne komme op til overfladen. Fik min arm fri fra nettet og fandt ud af at jeg skulle dykke et stykke laengere ned, for at komme ud af baaden, og endelig kunne komme op og faa noget luft.

oppe i overfaden var alt kaos, alle raabte efter hinanden, for at finde deres venner, for at vaere sikker paa at de var kommet ud af baaden. Raabte selv saa hoejt jeg kunne for at finde Mette og de andre fyrer vi var sammen med. det hele lyder saa surrealistisk, og saadan foelels det ogsa. saadan en ting er noget man normalt hoere om, laeser om eller ser i tv - man forventer ikke at det nogensinde vil ske til en selv.

Efter vi er kommet op til overfladen, mettes billede af baaden der synker og folk rundt i vandet, der proever at finde noget de kan holde fast i.

Mette og jeg fandt heldigvis hinanden hurtigt, og heldigvis er vi begge gode svoemmere, for vi plaskede rundt i vandet et godt stykke tid, foer en masse lokale fiskebaade kom hen og begyndte at samle folk op vandet. mine arme var helt sorte, foirdi der var saa meget olie i vandet rundt om baaden.Vi blev sejlet ind til en strand, uden rigtig at vide hvor vi var. vi fik en tuk tuk tilbage til byen, hvor vi blev registreret, da de proeve at finde ud af om alle mennesker var kommet sikkert hjem, men de havde ikke en skid styr paa det. vi skrev vores navn ned da vi koebte billetten, men vi blev ikke krydset af foer vi gik ombord paa baaden, saa de har ingen ide om hvem og hvor mange der faktisk var paa den baad. det sidste jeg har hoert er at de mangler at krydse 6 mennesker af listen, men det mener slet ikke at de var ombord paa baaden.

Er saa rystet over den her situation, var serioest saa bange for at doe, og for at jeg havde mistet Mette. heldigvis er vi begge okay, men fuck hvor var det forfaerdeligt. umuligt at beskrive.